De fleste kender motorvognen litra MO, for den har slidt de danske sidebaners skinner tynde i næsten 50 år som persontog og som blandettog. Litra MO var i mange år alene om at klare trafikken på de korte  sidebaner med mange stationer. Litra MO har også kørt skinnerne tynde på hovedbanen, som bådtoget Englænderen og lyntoget Uldjyden  og Sønderjyden.
Litra MO blev leveret i 1935, og de sidste blev udrangeret i 1984. Litra MO blev leveret i 2 forskellige serier, 500-serien (senere 1900-serien), som var den oprindelige fra 30'erne, og 1800-serien fra 50'erne. DSB fik leveret i alt 139 af begge serier.
Litra MO var udstyret med to dieselmotorer der udviklede 250 HK. Motorerne var koblet direkte til hver sin 600 volts jævnstrømsdynamo. Reguleringen skete fra en styrekontroller  i et af de to førerrum. Litra MO var et meget fleksibelt tog, der kunne køre forspand eller med en MO-er i hver ende  typisk som lyntog, eller det kunne have en styrevogn, som man ofte så på sidebanerne.
Motorvognens data:
Førerrum i begge ender, rejsegodsrum og der var  plads til 52 passagerer, Vægt 62 tons, 2 stk. 6 cylindrede Frichs dieselmotorer  og 2 banemotorer. Samlet ydelse 500 hk ved 1000 omdr/min. Max hastighed 120 km/t.

De første MO- er type 500 havde rejsegodsrummet i den ene ende og motorrummet i den anden ende. Dette blev ændret i den næste type 1800, så kom rejsegodsrummet til at ligge mellem motorrummet og passagererne  hermed blev motorstøjen for passagererne mindsket. Den første type 500 havde to akslede bogier, dette  blev  også ændret i type 1800 her blev maskinbogien 3 akslet, så man mindskede akseltrykket, hvilket havde nogen betydning på sidebanerne.  Da type 500 blev renoveret og fik typebetegnelsen 1900 blev også de  med 3 akslet maskinbogie.