Da DSB den 11 februar 1954 efter en vellykket prøvetur med det nye dieselelektriske lokomotiv litra MY, besluttede sig for en fortsat udbygning af dieseldriften gik det hurtigt retur med dampdriften i Danmark. Med den seneste levering af 26 MZ lokomotiver i årene 1967 - 70, blev der sat stop for dampdriften. Så sent som i 1969 kørte litra N med plan godstog Fredericia til Padborg. Med dampen forsvandt romantikken, men ikke alt lokomotivpersonale delte nu den opfattelse. Det var et hårdt fysisk arbejde at holde damp på kedlen. Om sommeren kunne det være ulideligt varmt, og om vinteren havde man samme varme foran og kulde sne og regn ind bagfra.
DSBs lokomotiver er de eneste i verden, der bærer nationalfarverne om skorstenen. Det rød-hvide bånd kaldes i jernbanesproget for "slipset". Det blev indført i 1867, da staten overtog jernbanerne i Jylland og på Fyn. "Slipset" har sin oprindelse fra de gamle postdampskibes skorstensbånd.

Litra E, nr. 964 - 974 bygget fra 1914 til 1916 hos Nydquist.
Litra E, nr. 975 - 999 bygget fra 1942 til 1950 hos Frichs

Litra N nr 201 til 210. Lokomotivet er et Tysk type 50 lokomotiv. Der er i alt bygget 9030 af dette lokomotiv i årene før og efter anden verdenskrig i forskellige Europæiske lande. Litra N blev anskaffet af DSB i 1952.

Litra R nr. 934 til 953 bygget fra 1912 til 1927. Litra R 954 til 963 bygget 1922 til 1924 . De sidste fem blev bygget af Frichs i Århus

En epoke er slut, den ordinære dampdrift indstilles i 1970, og hermed har dampen tjent De danske statsbaner i mere end 100 år.

Tilbage til indholdsfortegnelsen