|
DSB litra MY 1201 og 1202
DSB's til dato smukkeste dansk byggede lokomotiver.
I Danmark har vi med stort held bygget damplokomotiver, vi kender alle Otto Busse's smukke litra K,O,D og ikke mindst P-maskinen. A/S Frichs havde i 20-erne og begyndelsen af 30-erne bygget forskellige diesellokomotiver på under 750 HK til de danske privatbaner. I 1934 byggede man de første af 47 litra MO, man havde forinden bygget 10 stk. MP-er, der fungerede tilfredsstillende. Disse to typer dieselelektriske motorvogne kom til at danne forbillede for de første så kendte "røde lyntog" der blev indsat i forbindelse med Lillebæltsbroens åbning i 1935. Litra MO dieselelektrisk motorvogn var så stor en succes at DSB bestilte endnu 90 stk. i begyndelsen af 50-erne. MO har kørt på samtlige danske jernbanestrækninger, og var i 50-erne og 60-erne Danmarks mest almindelige trækkraft. Et par fiaskoer var det da også blevet til: B&W's litra MW og MV. Det lidt større A/S Frichs Litra MX, havde en del værkstedsophold de første år, og der blev kun bygget 2 stk. til DSB , heraf kan MX 132 i dag ses på Jernbanemuseet i Odense.
Da anskaffelsen af de svensk-amerikanske MY- er var blevet en kæmpe succes, mente man i danske erhvervskredse, at nu var tiden inde til at bygge et dansk dieselelektrisk lokomotiv. Ikke mindst Dansk Metalarbejderforbunds forbundsformand Hans Rasmussen var stor fortaler for, at der nu igen skulle bygges lokomotiver i Danmark. Man regnede med, at det kunne blive en stor eksportartikel da jernbaneselskaber verden over stod for at udskifte trækkraft fra damp til diesel. A/S Frichs havde lang erfaring i udvikling af jernbanemateriel, B&W skulle udvikle dieselmotoren, og Thrige-Titan skulle stå for den elektriske udrustning, tre giganter med erfaring inden for hver deres områder. Så i 1958 kom den til verden og fik litra MY 1201, og den fik omgående øgenavnet Marilyn Monroe. To år senere i 1960 kom søsteren MY 1202, og den blev omgående døbt My fair Lady, efter musicalen, der på samme tid blev udsat flere gange. Begge lokomotiver var konstant forfulgt af uheld. Var det ikke en plejlstang, eller en krumtap der knækkede, så var der problemer med transmissionen. Hvorfor kunne B&W ikke bygge en dieselmotor til tog? De var berømte for deres skibsmotorer. Det kan skyldes at motorerne skulle være mindre og vægten skulle begrænses. På tidspunkter opstod der også metaltræthed i motorerne. Det kan undre at de så ikke blev udskiftet med GM motorer.
MY 1201 og 1202 var som oftest udstationeret i region vest, onde tunger udtalte, at så var de ikke langt væk fra centralværkstedet i Århus. I en periode kørte de kun som særtog, og det var kun bestemte lokomotivførere der kørte dem. På et punkt adskilte de sig fra de svenskbyggede MY-er, og det var lyden. Her var 12-erne betydeligt mere lydsvage. I 1969 mistede DSB tålmodigheden med 12-erne og de blev kørt så langt væk man kunne, nemlig til Frederikshavn. Her stod de i et par år indtil de i 1971 pludselig blev kørt til Odense og ophugget ved H.I.Hansen. Et eventyr var slut, to smukke lokomotiver endte deres dage under skærebrænderen, så pludseligt, at man kunne mistænke nogen for at fjerne deres dårlige samvittighed. Hvorfor endte ikke et af disse dansk designede lokomotiver på Jernbanemuseet?
|
|
