Mandag den 23.maj kl. 7.00 tog vi med X2000 Odense til Nässjö, vi ankom 4 timer og 8 min senere i strålende solskin i Nässjö. På turen op så vi Mx 1001 og My 1159, i Ringsted holdt Mx 1029. I Âlmhult holdt Mx 1042 med tømmertog. Ankommet til Svensk Tågkraft AB så vi Mx 1015 og Mx 1004, og på værkstedet var man i gang med renovering af Mx 1012. Vi så MZ 1418 samt MZ 1412, 1417, 1420 samt 1414. Vi steg på X2000 kl. 16.53 og i Alvesta holdt VIDA MZ 1406, i Hassleholm holdt 2 Stena MZ-er, som vi desværre ikke kunne se numrene på det kunne være MZ 1403,1404 eller 1408. Mellem København og Høje Tåstrup holdt Mx 1008 med materieltog. I Ringsted holdt MZ 1456, og Mx 1029 kunne skimtes mellem nogle godsvogne. Hjemme igen kl. 21.11, hvor Mx 1001 og My 1159 stadig holdt ved Danmarks Jernbanemuseum. Besøget gjaldt Mx 1004 som vi håbede på var køreklar hvad den desværre ikke var, men som Anders Löfgren fra STAB sagde " Först kommer jobb för våra kunder, då underhållet av våra egna Loks, då finns det tid att renovera den nya Loks". Det er ganske flot arbejde der bliver udført, det gælder både rust og malerarbejde. Boggierne ser ud som nye, og både teknisk og mekanisk går man grundigt til værks ved Svensk Tågkraft AB.

Besøg på Svensk Tågkrafts værksted hvor man var i fuld gang med renovering af Mx 1012

Tilbage til indholdsfortegnelsen